Fotografens dage

Fotografens dage

Om jobbet som Pressefotograf på et lokal dagblad

Blog om det dejligste job på jorden, fotogear og fritidsinteresser.



Bag om et billede

PressefotoPosted by Jorgen kirk Thu, February 01, 2018 16:32:46


Der har været meget stille her på bloggen i alt for lang tid men jeg synes ikke der har været noget rigtigt at skrive om men i går kom jeg ud for noget som rejste de små nakkehår.

Et fakkeltog.

Det er ikke så usædvanligt at dække og så længe der er blus på faklerne er der som regel også det lys man skal bruge.

Fakkeltoget i går aftes var til ære for Anders Klinkby Rostbøll, der omkom tragisk i weekenden

Fakkeltoget gik hvor der ikke var ret meget lys så auto iso og lang lukker var der dømt på forhånd.

Det gik fint så længe der var blus på faklerne, men meget vind og lang tur slukkede mange fakler inden bestemmelsesstedet ved åen for højtideligheden.

Så står man der. Det er buldermørkt og overskyet.

Skal man bruge den blitz der ligge i lommen og som vil gavne som at kaste en snebold i Sahara eller prøve at hive de sidst iso ud af kameraet og finde støtte en længere lukker tid.

Fakkeltoget sluttede med en sang og da var det som om at der var noget som vi mennesker ikke forstår opstod og som fik de små nakkehår til at ryste og det løb kold ned af ryggen på mig som fotograf.

Da sangen startede var det som om himlen åbnede sig.

Månen som lige denne dag var supermåne brændte igennem skyerne og blev fuld og gav lige det sidste lys som manglede til dette billede.

Da sangen var slut var månen og himlen igen lukket af skyer og det begyndte stille igen at regne.

– Der er mere mellem himmel og jord som vi små menneske ikke forstår og måske skal vi ikke forstå det.
En oplevelse jeg ikke sådan lige glemmer lige med det samme.

Vi ses snart igen her på bloggen
Jørgen
















Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.